Forbrugerrådet og Det økologiske Råd ønsker mærkning af nanoprodukter. Usikkerhederne om hvilke sundhedseffekter brugen af nanomaterialer i forbrugerprodukter har, samt det faktum at ingen har overblikket over hvor og hvor meget nanomaterialerne bliver brugt nødvendiggør en mærkningsordning. Der er også brug for ny lovgivning på området, mener de to råd. (Foto: Claus Bjørn Larsen)

Forbrugerrådet og Det Økologiske råd har skrevet til miljøminister Ida Auken for at gøre opmærksom på den nye nanodatabase (nano.tænk.dk), som vi sammen med DTU miljø netop har lanceret.

Med databasen ønsker vi, at gøre miljøministeren opmærksom på, i hvor høj grad nanomaterialer bruges i hverdagsprodukter. Der er mere end 1.000 produkter registreret i databasen – produkter, der indeholder nanomaterialer eller markedsføres med ’nano’. I forhold til 2007, hvor Miljøstyrelsen lavede den sidste opgørelse, er der næsten fem gange så mange produkter i den nye nanodatabase.

Samtidig gør vi opmærksom på, at vi mener at forbrugerne bør have muligheden for at vælge nanomaterialer til eller fra, og at databasen er derfor en hjælp til forbrugerne, indtil der indføres obligatorisk mærkning.

Mærkning er nødvendig af flere grunde

Potentielle problemer for sundheden - Nanopartikler kan have mange fordelagtige egenskaber, når de tilsættes industri- og forbrugerprodukter, men deres potentielle sundhedsskadelige virkninger er endnu ikke klarlagt til fulde. Det er nanopartiklernes lille størrelse, der giver dem deres unikke egenskaber, men det er også det, der giver anledning til bekymring om mulige sundhedsskadelige virkninger, som øget risiko for kræft, hjerte-kar-sygdomme, overvægt og allergi. Forskningsresultater tyder på, at der i nogle tilfælde kan være sådanne skadevirkninger.

Problemer med lovgivning - Den europæiske kemikalielovgivning REACH (hvor de fleste nanopartikler vil falde under) regulerer bestemte stoffer i bestemte mængder. Desværre tages der ikke højde for bestemte partikelstørrelser, og der er ikke inkluderet en definition for nanopartikler. Konsekvensen er, at det i praksis er op til producenterne, om de følger registreringsproceduren i forbindelse med nanopartikler. Dette umuliggør enhver bestræbelse på at bruge REACH som reguleringsinstrument til at overvåge brugen af disse stoffer.

Problemer med overblikket over forbruget af nanomaterialer - De enkelte producenter af nanomaterialer eller af produkter med indhold af nanopartikler må formodes at have viden om omfanget af deres egen produktion og salg. Men desværre har hverken myndigheder, producenter eller andre det fulde overblik over, hvilke mængder nanopartikler produceres i, hvor mange nanoprodukter der er på markedet, eller hvilke nanopartikler der bruges.

En mærkningsordning vil give forbrugerne mulighed for selv at afgøre, om de vil købe nanoprodukter, og desuden vil det give myndighederne mulighed for at finde ud af, hvor mange produkter der reelt er på markedet. Men en mærkningsordning er kun første skridt.

Læs hele brevet - hvor vi også kommer med flere anbefalinger til miljøministeren