Ny nano-definition på vej for kosmetiske produkter

kosmetik.jpg

Kosmetikforordningen indeholder allerede en definition af nanomaterialer, men inden den endelige gennemførelse af forordningen er på plads, er definitionen altså allerede moden til præcisering.

Kosmetikforordningen er en af de få lovgivninger, som allerede indeholder en definition af et nanomateriale. Alligevel vil en ny version sandsynligvis blive indført i 2014, da den nuværende ikke er indlysende og tilstrækkeligt dækkende. Dette kom frem ved et kosmetikarrangement i Paris for nylig, hvor det desuden blev understreget, at industrien bør undgå mærkning af deres produkter med teksten "nano-fri".

Siden januar i år har virksomheder skulle indrapportere informationer om eventuelle nanomaterialer i deres produkter. Dette gøres via Kommissionens hjemmeside seks måneder før markedsføring af et produkt. Dette tiltag gør ikke brugen af kosmetiske produkter mere eller mindre sikker, men det sikrer gennemsigtighed om hvor nanomaterialerne anvendes og giver samtidig forbrugerne mulighed for at vælge, om de ønsker nanomaterialer i deres produkter eller ej.