Nanodatabasen indeholder alle produkter som vi kender til, der indeholder nano eller som det reklameres med, at der er nano i. Det er produkter som du som forbruger kan købe enten i danske butikker eller over internettet. Hvert produkt er kategoriseret med en farvekode, der består af fem prikker.

Hold øje med prikkerne

På nano.tænk.dk kan du få indblik i, om du vil blive udsat for nano (eksponeringspotentialet), hvis du bruger et af produkterne i databasen. Samtidig vil du kunne få at vide, hvad forskere i dag ved om de mulige sundhedsmæssige eller miljømæssige farer ved nanomaterialet i sig selv.

Eksponeringsrisiko

De to første prikker afslører, i hvor høj grad det er sandsynligt, at du kan blive eksponeret for nano som professionel slutbruger – det vil sige, hvis du arbejder med et materiale, der er nano i - eller som forbruger.

Den tredje prik fortæller, i hvor høj grad der er risiko for at miljøet bliver eksponeret for nano.

Fare

De sidste to prikker refererer til den potentielle fare for henholdsvis mennesker og miljø.

Når et produkt tildeles prik 4 og 5, har DTU Miljø bl.a. undersøgt om der er videnskabeligt belæg for at nanomaterialet i produktet:

• kan være giftigt
• om det kan give ætsninger af hud
• om det er klassificeret i overensstemmelse med den europæiske forordning
• om forsøgsdyr har reageret på det

Farverne

Farverne angiver om der er høj (rød), medium (gul), lav (grøn) eller ukendt (grå) indikation for henholdsvis eksponering (prik 1-3) og fare (prik 4-5). 

De tre farvekoder er baseret på placeringen af nanomaterialet:

• er det indkapslet i materialet?
• klæber det til overfladen af produktet?
• er det flydende eller luftbåret?

En vurdering af sandsynligheden for at blive eksponeret for nanomaterialet:

• går det under kategorien ”fødevarer”?
• er det beregnet til påføring på huden?
• er det sandsynligt at nanomaterialet frigives i miljøet, når man anvender det?

Sådan er der testet

Til at vurdere de potentielle menneskelige og miljømæssige farer ved nanomaterialet i produktet, samt til at udfylde farvekoderne, har et forskerteam fra DTU Miljø, benyttet anerkendt videnskabelig litteratur, videnskabelige studier, samt andre relevante kilder.

Farvekoderne er blevet tildelt ved hjælp af NanoRiskCat-modellen, og metoden er beskrevet i rapporten - NanoRiskCat – A Conceptual Decision Support Tool for Nanomaterials af Hansen et al. (2011).

Læs også introduktion til NanoRiskCat 

Produkterne i databasen er blevet identificeret ved en gennemgang af en lang række produktdatabaser, som er tilgængelige online i Europa og USA. Derefter er det blevet undersøgt om produkterne kan købes af forbrugerne i Danmark og i EU. Yderligere produkter blev desuden fundet via søgninger i online-butikker samt på hjemmesider for danske forhandlere.