Åbning af nyt nanocenter

nanolab.jpg

Nyt center skal se nærmere på konsekvenserne for sundheden, når vi bruger nano på arbejdspladsen eller i forbrugerprodukter.

I Danmark forskes der i udviklingen af nanoteknologien og i udviklingen af forbrugerprodukter med nanomaterialer, men det halter med forskning i de helbredsmæssige konsekvenser for dem der evt. udsættes for nanomaterialerne. D.1. maj 2012 åbner Dansk for Center Nanosikkerhed og formålet med centret er netop, at sætte mere fokus på de mulige helbreds- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved vores brug af nanomaterialer.

Åbningen markeres d. 3. maj 2012 kl. 14-15, hvor Ulla Birgitte Vogel, professor og centerleder ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, blandt andet vil fortælle om baggrunden for og formålet med centret. Bagefter er der mulighed for at møde centrets medarbejdere, og andre som har medvirket til oprettelsen af centret.

Finansieringen af centeret er sikret gennem Arbejdsmiljøforskningsfonden, der har oprettet et nyt tema om helbreds- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser af nanoteknologi. Herfra uddeles der årligt 10 mio. kr. i en periode på tre år til Dansk Center for Nanosikkerhed.

Man kan tilmelde sig ved at sende en mail til tnt@arbejdsmiljoforskning.dk og oplyse navn og antal deltagere senest fredag den 27. april.