Guld- og sølv-nanopartikler ændrer nervecellers vækst

news_img.png

Guld- og sølvnanopartikler kan være problematiske for nervesystemet.

Da udviklingen inden for nanoteknologi, herunder nano-medicin, går hurtigere end de regulatoriske tiltag på området, er der stadig store mangler i de påkrævede dataoplysninger om mulige sundhedsskadelige bivirkninger.

Nu er det for første gang blevet påvist, at både guld- og sølv-nanopartikler kan optages af nerveceller og især sølvpartikler forårsager et betydeligt stressrespons i de voksende celler. Forskernes endelige konklusion er, at resultaterne peger på, at en eksponering for selv meget lave koncentrationer af nanopartikler kan have en skadelig effekt på udviklingen af det menneskelige nervesystem.